Denne lille have til en stuelejlighed i en lille ejendom, indeholder både to terrasser og en græsplæne. Begge terrasser er overdækkede, så man kan være ude så meget som muligt. Samtidig giver overdækningerne privatliv, da de hindrer at folk kan se ned på terrasserne fra lejligheden ovenover og etageejendommene rundt om.
I haven er der noget at se på hele året. Om vinteren er det de stedsegrønne buske og stedsegrønt bunddække. Men allerede i januar eller februar begynder vintergækker og juleroser at blomstre. Der er blomster det meste af året, selvom haven er ret skyggefuld. Der er ikke så mange blomster på billederne, da billederne er er taget i november.
Flisebelægningen er lagt diagonalt, så haven syner større end det er. For enden af den store terrasse er fire fliser erstattet af en vandsten med granitskærver nedenunder.
En skulpturel sommerfuglebusk er centrum i haven. Den kommer med tiden til at virke rumdelende.