Flerårige grøntsager
Ny spændende tendens
De senere år har flere og flere gravet et stykke af græsplænen op og anlagt en køkkenhave eller plantet bærbuske og frugttræer. Mange er også begyndt at indsamle spiselige vilde planter i naturen eller haven og bruge dem til madlavning, inspireret af det Nye Nordiske Køkken.
Den nyeste tendens inden for spiselige haver, kombinerer de to førnævnte tendenser. Her anlægger man bede eller haverum med flerårige grøntsager, hvoraf nogle kan være vilde planter. Nogle af de mest elskede grøntsager er faktisk flerårige grøntsager. Bare tænk på asparges og artiskokker. Men der findes en hel masse andre.
Nye madoplevelser
Nogle flerårige grøntsager smager mildt og måske sødligt. Andre smager stærkt som karse, og atter andre smager bittert som julesalat, eller syrligt som citron. Nogle smager hen ad lakrids, selleri, agurk, koriander eller noget helt andet. Men der findes også flerårige grøntsager, der minder om de kendte enårige. F.eks. flerårige bladkål, der ofte smager mildere end grønkål, og flerårige ”forårsløg”, såsom pibeløg, der rent faktisk kan høstes om foråret, i modsætning til de enårige forårsløg.
Pluk babyleaves i marts
De fleste flerårige grøntsager giver mest høstudbytte i forårsmånederne, samtidig med at de enårige grøntsager stadig er bittesmå eller endnu ikke sået. Derfor er et areal med flerårige grøntsager et fint supplement til en almindelig køkkenhave. Man kan ofte spise både skud, blade, blomster og blomsterknopskud á la mini-broccoli, og nogle gange også roden. Og tænk at kunne gå ud i haven i det tidlige forår og plukke en skålfuld babyleaves, i stedet for at købe butikkernes babyleaves, der er blevet transporteret 2.000 km.
Nogle flerårige grøntsager kendes endnu kun som prydplanter. F.eks. mange slags hosta, hvor man spiser de nye skud, unge blade og blomster lynstegt, dampet eller rå. Andre kendes som vilde danske planter, som f.eks. ramsløg, og atter andre er endnu næsten ukendte i Danmark. Nogle var tidligere ret almindelige i landbohaverne, så man havde noget friskt grønt i forårsmånederne, inden man kunne begynde at høste de enårige grøntsager fra sidst i maj. Det kunne typisk være havesyre, men nogle havde også f.eks. spansk kørvel eller pibeløg.
Flerårige grøntsager til alle forhold
De flerårige grøntsager stammer fra vidt forskellige plantesamfund. Nogle foretrækker fuld sol og tør jord, mens andre gerne vil have mere eller mindre skygge og fugt. De fleste tåler dog solen, hvis jorden ikke tørrer for hårdt ud. Der er flerårige grøntsager til næsten et hvert sted, uanset om stedet er skyggefuldt, stenet eller med saltholdig sandet jord. -Steder hvor det vil være umuligt at anlægge en almindelig køkkenhave.
Køkkenhave, staudebed eller skovhave?
Man kan anlægge bede, der ligner almindelige staudebede, med nogle typer flerårige grøntsager. Det kræver bare at man ikke spiser alle de flotte blomster. Andre typer flerårige grøntsager er måske knap så prangende. Dem kan man dyrke i bede i køkkenhaven. Og de skyggetålende flerårige grøntsager kan dyrkes under frugttræer og bærbuske, evt. i en såkaldt skovhave.
Nem pasning
Når et areal med flerårige grøntsager først er anlagt, kræver det ikke så meget pasning. Der skal naturligvis luges lidt, og måske udtyndes lidt. Til gengæld tager det ofte længere tid at høste, da man ofte høster skud, blade, blomster og blomsterknopskud enkeltvis, istedet for at høste hele planten på én gang.
Men man skal hverken bruge tid eller penge på at så og forspire nyt hvert forår, som i en almindelig køkkenhave. Og mens nyspirede grøntsager risikerer at gå til i ukrudt, hvis man tager på ferie i forsommeren, er etablerede flerårige grøntsager helt anderledes robuste. Desuden kan mange flerårige grøntsager klare sig uden gødning, bortset fra lidt kompost en sjælden gang imellem, og de kan ofte også klare sig uden vanding, når først de er etablerede.
