Indgang til have
Blålilla have
 
Haveplan

Have med hække og stauder

Denne have er inspireret af Arne Jacobsens have, med beplantning mellem parallelle forskudte hække og et lidt labyrintisk stiforløb. Haven minder også om en engelsk Cottage Garden, med kontrasten mellem stramt klippede hække og frodige stauder, og med en smuk belægning af sandstensfliser.

Man kommer ind i haven nord fra (i venstre side). Ud for husgavlen er der et hævet surbundsbed med bl.a. rhododendron og hortensier. Herefter begynder hækkene, der endnu er små.

Først kommer man til et haveafsnit med blomster i blålilla og lidt orange farver med bl.a. klokkeblomster og dagliljer. Dernæst følger der et haveafsnit med hvide stauder i skyggen af frugttræer og en vinterblomstrende kejserbusk. Til sidst kommer man til et haveafsnit med blomster i rosa og lidt creme farver. Her skal bl.a. plantes længeblomstrende duftende historiske roser og høstfloks.


Labyrintiske stier
Forskudte hække
Kig til hvid skyggehave
Kig fra rosa have
                til hvid skyggehave
Haven er nyanlagt og derfor er mange planter endnu små. Tilbage